Frivillighed...
- Palle Kure
- 3. feb. 2022
- 2 min læsning
Opdateret: 6. feb. 2022
Jeg mødte to mennesker, der har fået nyt håb igennem fælleskaber der satser på rådgivning, netværk og frivillig indsats.
Det var en helt almindelig dag på job i København. Der var kø på indfaldsvej DAT fra Bornholms Lufthavn til Kastrup. "Der serveres desværre Ingen kaffe på denne afgang". Det indhentede jeg, da jeg nåede Nørreport, hvor jeg var forbi en kaffebar efter et solidt krus americano. Derefter gik jeg ind igennem døren til Bethesda, til hyggelige kollegaer og vigtige temaer ved Israels Plads. I forhallen faldt jeg i snak med en iransk kvinde der har været 4 måneder i Danmark. Hun talte allerede et forståeligt dansk, og ville gerne supplere sprogundervisningen i huset med en frivillig til at pudse hendes dansk endnu mere af. Det vil gøre hende i stand til at afslutte sprogskolen hurtigere. Da jeg senere havde pause kiggede hun forbi. Hun fortalte glad, at hun havde fået hjælp i Internationalt Kristent Center (IKC).
Til næste opgave havde jeg brug for et print. Nød udsigten fra en af mine kollegaers arbejdsplads - sikke et udsyn, mens man printer.
Med noterne i tasken gik turen imod Vesterbro. Havde sammen med kollega Morten en fin samtale på Vesterbro, som senere kan høres i podcastet Kaffeslabberas. (det kan du glæde dig til). Købte en brugt cykel på Vesterbro (den kan jeg glæde mig til at bruge).
Det forstår du langt bedre, når du har hørt podcastet. Det er en samtale med Tom fra Café Exit, der giver sit bud på hvordan man kommer fra at være indsat til at være værdsat. En rejse med udfordring for mange tidligere straffede, der har svært ved at finde tilbage til et nyt liv uden for murene. Toms historie er ligefrem og fuld af håb. Det handler også om at give en hånd til andre, og hvad der er de største udfordringer for dem der har trådt ved siden af. Sammen med andre driver han Exit, hvor lønnede og frivillige gør en ekstraordinær indsats.
Link til podcastet uploades også her på siden, om nogle dage.
Efter arbejde nåede forbi en af byens sjove trappeopgange, for at hente nogle akvarelfarver, inden en eksotisk gang aftensmad.
Troede et kort øjeblik, at jeg var Palle alene i lufthavnen...men de sidste minutter før afgang, dukkede flere fødte og førde op ved gate A7. Sidste afgang for bussen med vinger retur til Øen i Søen. Just another day at the office.
Comments