Vi befinder os et sted hvor der er nogle grænser og en del uenighed om dem. I en boghandel i området købte jeg for nogle år siden et landkort med to forsider: vendt den ene vej: Palestine (med det palestinenskiske selvstyres flag) . Vendt den anden vej: Israel and Palestine. (med det israelske falg) Der er kun et kort, men alt efter hvor det skal sælges kan man præsentere en forside som passer til situationen.
Så simpelt kan det gøres, selvom virkeligheden er noget mere kompliceret. For nogle handler det om retfærdighed og adgang til land, arbejde og ejendom. For nogle handler det om sikkerhed. For andre....
Det mærkes på mange måder...
Det mærkes når man krydser grænsen og tager fra Vestbredden til Israel. Når en grå mur med vagttårne rejser sig foran en, og når teenagepiger aftjener deres værnepligt, og i fritiden går på café med veninderne med deres karakteristiske våben, når et skilt til en kirke gør opmærksom på, at du ikke må medbringe våben, når du passerer et check-point, når en købmand siger: "Welcome to Palestine" mens en anden købmand længere ned ad gaden siger: "Welcome to Israel!"
Men på et hjørne i Yafo ligger det hebraisk-arabiske teater, på et gadehjørne har børn eller seniorer med forskellig baggrund i fællesskab skabt et kunstværk, og i samtalen med enkeltpersoner, er er også udsagn som er nuancerede, historie og avisoverskrifter taget i betragtning:
"Her i byen lever vi sammen i dagligdagen. Konflikten og hadet ser vi i medierne"
En ung arabisk kristen i Israel.
"Begge parter skal tage sig sammen"
En israelsk kvinde jeg har mødt.
"Arabere og jøder må lære at dele dette område"
En statsløs palistinenser jeg har mødt.
Palle Kure. Telaviv/Yafo og omegn.
Komentáře