Jane Wibo Kure fra Yaffo/Tel Aviv
Hvem tager skraldet?
Man begejstres let af mange ting her i dette fantastiske land, men der er én ting, (Måske nok i virkeligheden et par stykker, hvis vi skal være helt ærlige) som man i den grad ikke begejstres for eller betages af: skraldet!
Det flyder med skrald. På fortovet, i vejkanten, i parkanlæg, på udsigtspunkter. Ispapir, tomme plastikflasker, poser, en sofa...you name it.
Det er ikke fordi, der ikke er ansat folk til at rydde op. Jævnligt, ja nærmest hele tiden, møder man mænd, ofte af afrikansk udseende, i gule eller orange veste og med kost og fejeblad i gang med en tilsyneladende nærmest håbløs opgave.
Det er heller ikke fordi, der ikke er sat skraldestativer op. I passende intervaller kan man finde affaldsspande og –stationer tilmed med instruktion i affaldssortering.
Hvorfor smider man så bare om sig med sit affald?
Nedværdigende?
Hurtigt forbipasserende, hørte vi en lokal guide forklare til en gruppe undrende turister, der havde det samme spørgsmål, at det var fordi, man opfattede det som ydmygende og nedværdigende at bukke sig ned og samle affald op. Det forklarer altså stadig ikke, hvorfor man bare smider affaldet fra sig, der hvor man står eller går. Er det fordi, man også finder det nedværdigende og ubehageligt at røre ved det?
For os er det lidt uforståeligt, at man ikke lige rydder op efter sig og er med til at holde tingene i orden. Det er jo tydeligt, at det også er intentionen her, men det kræver vist en lidt større mentalitetsændring hos en del af den lokale befolkning.
Han tog skraldet.
Jeg kommer til at tænke på en mand, en jøde i øvrigt, der levede og vandrede rundt i dette land for ca. 2000 år siden. Han var ikke bange for at røre ved skidtet eller bøje sig ned for at samle affald op…. heller ikke selv om han i den grad måtte ydmyge sig.
Med et stykke meget klistret ispapir i hånden leder jeg febrilsk efter den nærmeste skraldespand.
Comments